Energimontør Mike Gottlieb står for alt inden for solceller. Lige fra servicering og vedligeholdelse til montering og installering, går Mike op i at arbejdet bliver lavet til punkt og prikke og sørger for at kundetilfredsheden er i top.
Opdag mere om Mikes rolle og hans dagligdag her. ⤵️
Kompetence og engagement
Mike er energimontør hos Trekantens El Teknik, hvor han udfører alle de daglige opgaver, der omhandler solceller, herunder anlæg, invertere og batterilagre. Dette er alt fra service og vedligeholdelse til montering og installation.
Gennem flere år hos Trekantens El Teknik, har Mike udvidet sine kompetencer hos os og har dermed også haft muligheden for at prøve kræfter med administrative opgaver. Mike savnede dog at se sine kunder i øjnene og leverere en god service direkte, derfor valgte han at fortsætte i marken.
3 hurtige
- En energimontør hos TET udfører som udgangspunkt solceller og ladestandere.
- Mike har tidligere været teamleder for energiafdelingen i Sjælland, men savnede at være ude i ‘marken’.
- Trekantens El Teknik udfører solcelleanlæg i HELE landet.
“Den bedste følelse i verden er, når en kunde bliver så glad for servicen, at de går ind og anmelder en, og giver en sodavand med på vejen, fordi de er så tilfredse.”
– Mike Gottlieb
En typisk arbejdsdag
En typisk arbejdsdag for Mike starter ud kl. 7 om morgenen, hvor han fra morgenstunden tager ud til sin første kunde.
Dagen går med at køre rundt til de forskellige private kunder, samt hoppe forbi kontoret for at snakke med sin Teamleder Nikolaj Bekker, hvor de snakker om dagens forløb og de forskellige projekter, der skal udføres.
Dagen kan byde på blandt andet nye installationer af solcelleanlæg, nyinstallation og montering af invertere, service og reparation af eksisterende anlæg eller for eksempel tilføjelse af batterilager.
Efter hver opgave eller samlet sidst på dagen sørger Mike for at indrapportere materialerne, der er brugt og hvor meget tid han har brugt.
Se her, hvordan det er at være
energimontør 
Mød en anden Tet’er 
Mød en af vores andre fantastiske og skønne medarbejdere og få en indsigt i hvad de laver i deres rolle, deres dagligdag eller få en fornemmelse af din kommende hverdag inden for dit fagområde eller dit drømmejob. 🌟
Opdag mere 
Du er måske stadig nysgerrig efter at se mere om Trekantens El Teknik, hvordan det er at arbejde her og hvad vi laver?
Udover alt det vi har nævnt her på siden, så sker der en masse andet i firmaet – både faglige og sjove ting. Det kan du opleve meget mere om på alle vores socials, som du finder herunder, god fornøjelse! 🤩