Din elektriker til energioptimering i erhverv

Der er fokus på grøn omstilling i disse år. Med god grund. For vi mener det er af højeste prioritet at sikre vores jordklode til fremtidige generationer – og her må vi alle tage vores andel, private som erhvervsdrivende, og gøre hvad vi kan, for at mindske vores energiforbrug og CO2-udledning. Nedsæt jeres udledning allerede nu på 88 44 81 80 eller info@t-elteknik.dk.

Der er desuden en stigende tendens til, at virksomheder med netop en grøn profil aktivt vælges over virksomheder, der ikke har en grøn profil. Derfor er der ikke kun profit på den etiske konto at hente ved at omstille virksomheden og fokusere på energioptimering.

Nogle af fordelene ved energioptimering i virksomheden er f.eks.:

  • Virksomheden bidrager til mindre CO2-udledning
  • Det er god branding at have en grøn profil
  • Tilfredse medarbejdere, der arbejder i miljøvenlige omgivelser
  • Potentielt større profit

Vores dygtige elektrikere i vores energiafdeling er specialister i at spotte potentielle energioptimeringer i virksomheden. Vi vil faktisk gå så langt som næsten at garantere, at vi kan foreslå mindst ét, og sandsynligvis flere, områder, der kan energioptimeres i virksomheden. Skal vi give det et forsøg?

Kontakt os og lad os tage en snak om energioptimering
Grøn energi elektriker

Energioptimering af el fra din lokale elektriker

Når vi taler om energioptimering fra vores elektrikerperspektiv, er der nogle helt åbenlyse steder at starte. Nemlig udskiftning af almindelige pærer til energirigtige LED-pærer. De forsyner kontoret med helt samme effektivitet og lysstyrke, men forbruger mindre watt. Selvom de er dyrere i indkøb end almindelige pærer er det altså relativt hurtigt tjent hjem på elregningen – og så skaber de oven i købet plus på den etiske miljøkonto for virksomheden.

Derudover er der installation af bevægelses- eller akustikaktiveret lys i virksomhedens forskellige lokaler – badeværelser, mødelokaler, produktionsområder osv. Med automatisk lys sikrer du, at ingen medarbejdere glemmer at slukke på stikkontakten, som derfor står og brænder energi af uden grund.

Jo større virksomheden er, jo vigtigere er dette at overveje som energioptimering, for jo mere besparelse er der at hente. Er der f.eks. tale om større produktions- eller lagerhaller, hvor personale ikke befinder sig hele dagen, ja så kan der være meget potentiel energioptimering og dermed energibesparelse i lysinstallationer, der aktiveres af lyd eller bevægelse. Altså lys, der først tændes når nogen rent faktisk befinder sig i lokalet, eller en dør åbnes eller lignende – og som omvendt slukker igen, når der er er inaktivitet i lokalet. Er der tale om en meget stor hal kan dette også zoneinddeles, så f.eks. kun lyset i starten af hallen tændes og derefter tændes flere zoner, efterhånden som en medarbejder bevæger sig ned langs hallen.

Denne form for energioptimering kan sammenlignes med den generelle anbefaling om at slukke alle elektriske apparater på stikkontakten, eller helt trække stikket ud, frem for at lade dem stå på stand by. Her står lyset ikke og venter på, at nogle kommer og får brug for det – nej det tænder først i det øjeblik, der er brug for det.

Elektriker til energioptimering

Tal energioptimering med en elektriker, der fokuserer hele vejen rundt

Selvom elektrikerfaget er vores ekspertise, og man måske skulle tro, at vi derfor kun har forstand på strøm og lys, fokuserer vi faktisk hele vejen rundt, når en af vores elektrikere tager ud og taler energioptimering med dig.

For det er først når du har det fulde 360 graders blik på energioptimering, at virksomheden kan opnå en reel grøn profil, der gør en forskel. Det sker ikke blot med fokus på lysinstallationerne. Derfor vil vi også sammen med dig se på potentialet i energioptimering af f.eks. vandforbrug, varmeforbrug og isolering af lokalerne.

F.eks. kan noget så simpelt som installation af batteridrevne vandhaner i badeværelser og køkkener kan reducere vandforbruget i virksomheden betydeligt. Når vi frem til energioptimeringspotentialer inden for andre områder, som vi ikke selv er eksperter i at udføre, har vi en lang række af samarbejdspartnere, som vi kan henvise til i forhold til den praktiske udførelse.

Det handler om fokus hele vejen rundt. For som du ved: mange bække små…

Er du klar til at se på virksomhedens energioptimering? Så tag en snak om mulighederne med en af vores erfarne elektrikere, der har speciale i netop energioptimering.

Kontakt os for en uforpligtende snak