Beregner til Trekantens El Teknik ApS
Trekantens El Teknik ApS søger en beregner til vores afdeling i Vejle, der har erfaring i at udarbejde korrekte og optimale tilbud. Som beregner vil du spille en afgørende rolle med at sikre, at vores tilbudsgivning er præcis, konkurrencedygtig og optimeret med henblik på at øge firmaets salg, projekter, drift og resultater.
Trekantens El Teknik er en moderne arbejdsplads, hvor vi vægter det højt at vi alle trives. Vi mener, at det er vigtigt at arbejde rent faktisk er spændende og at det ikke bare noget man siger for at sige det. Det skal være sjovt at gå på job og det skal arbejdsopgaverne også være.
Hop direkte til at ansøgeVi tilbyder
Fleksibilitet
Trekantens El Teknik er en moderne virksomhed, hvor vi vægter det højt, at der er balance mellem arbejde og privatlivet. Det kan du læse mere om her.
Du har mulighed for fleksible arbejdstider, hvor du selv er med til at planlægge din tid. Om du vil arbejde 4 dage eller 5 dage om ugen, det er vi ligeglade med.
Har lille Jan slået sig i børnehaven? Kør for satan!
Frihed
Frihed under ansvar. Det er vigtigt for os, at du kan få arbejde og evt. familie til at hænge sammen, så derfor bestemmer du selv dine arbejdstider. Har du brug for at møde kl. 9 nogle dage? Helt ok!
Du behøver ikke engang at møde op hver dag på firmaet, du kan arbejde hjemmefra.
Fællesskab
Vi har nogle virkelig seje og fantastiske kollegaer på tværs af hele virksomheden. Her støtter og hjælper vi alle sammen hinanden, og så hygger vi maks! Om det er lidt sødt til tanden, en fælles udflugt eller noget tredje, det svinger!
I Trekantens El Teknik er du ikke bare et nummer. Nogle vil sige, at vi har et familie-agtigt fællesskab.
Hygge
På kontoret i Vejle, inklusiv dig, sidder vi i alt 18 hyggelige kollegaer til daglig.
Vi holder frokost, hvor vi alle spiser sammen og om fredagen fyres der gerne op for grillen til pølser og brød, og så får vi også gerne en fyraftensøl sammen i ny og næ. Og så er vi er ikke bange for kage.
Løn
Det får du selvfølgelig også, og den er faktisk meget god!
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der forhandles individuelt.
Din pension er vigtig. Betaler du ekstra ind på din pension, gør vi det også.
Organisation
Vi har et stærkt sammenhold med en flad struktur i organisationen og højt til loftet.
Det betyder at du aldrig er alene, alle bliver hørt, og at vi alle løfter i flok.
På vores hold er der plads til alle – uanset højde, drøjde, baggrund og forskellighed.
Projekter
Du får en vekslende hverdag, hvor ingen projekter eller dage er ens.
Projekterne spænder vidt og kan være alt fra hundredtusind-klassen til +20 millioner.
Trivsel
Det er vigtigt at man trives på arbejde og at der er plads til sjov, og en fri omgangstone. Det gælder også uden for jobbet.
Derfor har vi, synes vi selv, de fedeste sociale- og firmaarrangementer flere gange om året.
Udvikling
Vi bryster os af gode udviklingsmuligheder.
Har du fundet et relevant kursus eller en kompetence du gerne vil uddanne dig i? Intet problem!
Kvalifikationer
- Relevant erfaring med beregninger, tilbudsgivning og tekniske specifikationer inden for el-teknik, elektriker- og el-installationsarbejde samt bygge- og anlægsbranchen.
- Dokumenterede resultater i vindende tilbudsgivning og profitabel projektstyring.
- Evnen til at læse og forstå udbudsmateriale samt beregne og udarbejde korrekte tilbud.
- Stærke analytiske og matematiske færdigheder, strategisk tænkning og evnen til at håndtere flere opgaver selvstændigt.
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner med forskellige interessenter.
- Stor fordel med erfaring med kalkulationsprogrammet Kalkia og kabel dimensioneringsprogrammet PC Cabledim.
Ansvarsområder
- Gennemgå, analysere og tilpasse udbudsmateriale for at forstå krav til projekter.
- Udvikle præcise og konkurrencedygtige tilbud samt sikre overensstemmelse med kundens behov og projektets specifikationer.
- Gennemføre risikovurderinger, foreslå løsninger og udarbejde klare tilbudsrapporter med nødvendige oplysninger.
- Samarbejde med projektledere og opbygge gode relationer til potentielle kunder gennem professionel præsentation af vores tilbud.
Søg stillingen
Ansættelse hurtigst muligt. Vi vurderer løbende ansøgningerne, og derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Har ovenstående vakt din interesse, så send os en ansøgning og et CV på mail til Jesper Pode Warming på jesper@t-elteknik.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, bedes du tage kontakt til Jesper på 93 63 86 30.